DEL
Skab kontrast i hjemmet med vægmaling
Skab kontrast i hjemmet med vægmaling

Mangler du farver i dit hjem? Eller bare en helt bestemt stemning, der lige ville give den dét ekstra pift, der skal til, før du rigtig kan føle dig hjemme? Det kan være svært at vide, hvilken beslutning man skal tage for at opfylde ens ønsker — men bare rolig. Vi guider dig til, hvordan du skaber et atmosfærisk hjem, men lige præcis den stemning, du ønsker dig.

Brug farverne som virkemiddel

Ved at male dit hjem — eller blot dele af det — i de rigtige farver, kan du skabe helt forskellige udtryk. Er der lavt til loftet i dit hjem, så kan det eksempelvis være en fordel at gå efter at gulvet og væggen har de samme farver. Brug ikke hvid, for det skal loftet være. Det vil give en større fornemmelse af rum.

Sammensæt farver på tværs af rummene

Når du skal male din bolig, så tænk over farvesammensætningen. Vægmaling må gerne være kontrastfuld. Vælg én farve, der skal fremhæves, og hold de andre farver neutrale. Det vil skabe et fantastisk samspil, når du bevæger dig rundt i boligen. Det fungerer især godt, hvis der er sammenhængende rum. Brug en mørk farve som kontrast og mal resten af din bolig i lyst, så det træder i baggrunden.

Lad skråvæggene skabe dybde

Hvis du har skråvægge i dit hjem, så kan du bruge dem til at skabe dybde. Ved at male den væg, der er under skråvæggen i dit hjem, kan du skabe en fornemmelse af, at der er højere til loftet, end det egentlig er tilfældet. Vær dog opmærksom på, at det ikke er en god idé at male den anden væg, da det i de fleste tilfælde vil give den modsatte effekt.

Mal over et hjørne

Hvis du har to rum i ét — eksempelvis et køkkenalrum — så kan du med fordel male henover hjørnet, da det vil skabe en fornemmelse af, at rummet er opdelt. Samtidig får du en lille hyggekrog.

EFTERLAD ET SVAR