DEL

For andet år i træk har Henrik Vibskov indgået et samarbejde med Red Barnet, hvor han støtter dem gennem salg af t-shirts, sweatshirts og forskellige muleposer, der henvender sig til børn samt det mere modne segment af befolkningen; de voksne.

Henrik Vibskov er blandt andet kendt for sine farverige mønstre, og han er desuden den eneste dansker, der har sit eget show, når den store modeuge i Paris løber af stablen. Du kan blandt andet købe hans tøj her.

Red Barnet-projektet, der hedder Every Child, startede sidste år, da den syriske flygtningestrøm, og især de syriske børn, ankom til den danske grænse — uden ledtog af deres forældre eller andre voksne personer, der kunne tage sig af dem.

Den dag i dag er krigen i Syrien stadig igang, og både børn og voksne udsættes hver dag for rædsler, vi end ikke kan forestille os herhjemme. På alle måder er det en humanitær katastrofe. Det vil Henrik Vibskov gerne sætte fokus på, og støtte hvor det er muligt. Derfor er denne kollektion endnu engang blevet en realitet, og derfor opfordrer vi alle til at støtte den. Uanset politisk standpunkt. Børn i alle aldre bør have trygge vilkår, og det bør vi være med til at støtte.

I år er det en mulepose og t-shirt, der er blevet lanceret. Motivet er af den kendte kunstner, Poul Garnes, og Henrik Vibskov har desuden designet en sweatshirt. Hvis du er interesseret i at eje et eksemplar — og dermed også støtte en god sag, der har brug for opmærksomhed — så bør du gå ind på everychild.bigcartel.com, hvor du kan finde kollektionen. Den sælges desuden i Henrik Vibskov Boutique samt på hans café, Den Plettede Gris. Alt overskud, som salget genererer, går ubeskæret til Red Barnet.

Selve kollektionen er i vanlig stil fyldt med farver og har et barnligt og naivt udtryk, som det kendes fra Vibskovs bagkatalog.

DEL
Næste artikelEr dine gulve med på moden?

EFTERLAD ET SVAR